Lene Bak – psykoterapeut & systemisk opstiller
Individuel psykoterapi, gruppeterapi, parterapi i Roskilde og København
Systemisk opstilling – systemopstilling – familieopstilling
Systemisk opstilling, systemopstilling, familieopstilling er alle ord, der beskriver den samme metode.
En opstilling kan give dig:
- indblik i ubevidste mønstre
- kastet lys over dine komplicerede relationer til andre
- skabt mulighed for at bryde gamle roller og mønstre på kort tid.
l
Vi indgår alle i større systemer
Ingen er reelt adskilt fra og uafhængigt af det familiesystem, de er født ind i. Vi er alle præget på godt og ondt af den familie, vi vokser op i.
Senere i livet indgår vi i andre systemer, som også præger os: Skoleklasser, sportsteams, arbejdsteams, kollegagrupper mm.
Er du klar til forandring?
Systemisk opstilling er effektivt, når du er klar til en forandring. Når du fx har prøvet andre metoder eller når du har nået et punkt, hvor der skal ske noget.
Systemisk opstilling viser underliggende dynamikker knyttet til en problemstilling såvel som den tilhørende løsning.
Det er en nænsom og en utrolig effektiv måde til at få indblik i årsagen til dine handlemønstre og til at skabe vedvarende forandringer i dit professionelle og personlige liv.
Gruppe- eller individuel opstilling
Systemopstilling er en metode, der arbejder på flere planer og som kan anvendes både individuelt og i grupper. Metoden er utroligt virkningsfuld til for eksempel at kaste lys over dine relationer til andre mennesker, adfærd og mønstre i din opvækstfamilie og andre systemer, dine egne ressourcer, mønstre og blokeringer.
Flyt problemet uden for dig selv
I en systemopstilling flytter du det tema eller den problematik, du vil arbejde med, uden for dig selv. På den måde bringer du din indre ubevidste oplevelse af fortiden frem i din bevidste hukommelse. Du får således et klart billede af de mønstre og forviklinger, der er i spil.
Her kan du læse mere om, hvordan din opvækst præger dig som voksen.
Se dig selv udefra
Du får syn for, hvad der gemmer sig på det ubevidste plan og du kan se ind i de mønstre, du er opvokset under. Det bliver tydeligt, hvad har du med fra din familie og fra generationer bag dig. Generelt vil du få en større forståelse for, hvorfor du reagerer og er, som du er.
Bryd begrænsende mønstre
Fordi opstillingsarbejdet meget hurtigt viser årsagen til den uhensigtsmæssige adfærd, skabes der mulighed og motivationen for at bryde de gamle uhensigtsmæssige mønstre på relativt kort tid.
Systemopstilling er en effektiv metode til at skabe udvikling, sætte dine potentialer fri, i en proces, hvor du selv holder tøjlerne.
Her kan du læse mere om den systemiske tilgang eller om nedarvede traumer.
Kurser og workshops
Er du interesseret i et kursus eller en workshop i opstilling, udbyder jeg skræddersyede forløb. Du er velkommen til at kontakte mig på 60296963 for yderligere oplysninger – eller gå på opdagelse på min hjemmeside om familieopstillinger.

Systemisk Opstilling
Jeg holder løbende workshops i familieopstilling og gruppeopstillinger i Roskilde og København.
Du er velkommen til at like min Facebook profil på linket her: facebook.com/essenzen.dk, så du får besked om hvornår jeg afholder nye arrangementer i gruppeopstilling.
Til en opstilling indgår du som repræsentant i en andens opstilling og kan få mulighed for at få lavet din egen opstilling og få kigget på en selvvalgt tematik.
Du behøver ikke kendskab til metoden, det er nok bare at være nysgerrig 🙂
Du er velkommen til at kontakte mig på mobil 60296963 eller på lene@essenzen.dk og høre, hvornår næste opstilling afholdes.
Kontakt mig
Klinikadresse
I Roskilde
Algade 28a, 2.
4000 Roskilde
I København
Teglgårdsstræde 4f, 1. sal
1452 København K
Tidsbestilling
Ring eller skriv til mig for en tid
eller for en afklarende samtale.