Lene Bak – psykoterapeut, opstiller & supervisor
Psykoterapi, familieopstilling & supervision i Roskilde og København
Stressbehandling
Har du brug for hjælp til at blive stressfri?
Kan du kende dig selv i et eller flere af disse udsagn?
- Jeg har en stresset arbejdsdag med mange bolde i luften dagen igennem
- Jeg er ofte anspændt, rastløs og har svært ved at slappe af og lave ingenting
- Jeg laver tit ting pr autopilot, mens mine tanker er et helt andet sted
- Jeg glemmer ofte ting og har svært ved at huske selv enkle beskeder
- Om aftenen når jeg går i seng, er mit hoved et mylder af tanker
- Jeg har tit svært ved at falde i søvn, eller vågner efter få timer og ligger vågen
Hvis svaret er ja, er du kommet til det rette sted.
Fuld fart frem
Vi har alle en medfødt evne til at kunne slappe af og samle ny energi. Men i vores fortravlede hverdag, har vi vænnet os tll at være i gang alle døgnets vågne timer. Vi tjekker mails, beskeder og opdateringer. Vi har travlt med møder og deadlines.
Der er hele tiden noget, vi skal nå. Forventninger fra os selv og fra andre, som vi skal leve op til.
Vi har glemt kontakten til vores krop. Glemt at mærke efter og lytte til de signaler, den sender os.
Fra stress … til nærvær og indre ro
I travlheden er det nemt at miste kontakten til sig selv. Det er nemt at glemme, at vi efter en periode med mange udadvendte aktiviteter skal genskabe balance ved at bruge tid indadtil. Med os selv.
Vi skal trække stikket og være alene med os selv. Skabe ro.
Vi skal lære at lytte til de signaler, kroppen sender. Og tage dem seriøst.
Stressbehandling
Jeg er certificeret stressbehandler og tilbyder skræddersyede stressbehandlingsforløb i Roskilde og København.
I stressforløbet vil vi lægger ud med at identificere, hvor stress-ramt du er.
Dernæst vil vi identificere de ‘lavt hængende frugter’, dvs. hvor og hvad, der kan gøres hurtigt og nemt, så dine stressymptomer reduceres.
Herefter ser vi på hvordan de vigtigste ydre stressende faktorer håndteres og undervejs i forløbet vil vi fokusere på, hvordan du får skabt et sundt og stabilt fundament med fokus på kost, motion, hvile og søvn, og i fællesskab får fundet en vej frem, som tillader at genopbygge og styrke hjerne og krop.
Når vi har behandlet symptomerne og styrket det kropslige og mentale fundament, vil vi arbejde med kilderne til din stress, hvad enten det er arbejdslivet, privatlivet eller det er dit eget indre pres og dine forventninger, der skal justeres.
Jeg ser frem til at møde dig og til at hjælpe dig med at finde dine veje til at blive stressfri.
Velkommen til stressbehandling i Roskilde eller København.
Kontakt mig
Klinikadresse
I Roskilde
Algade 28a, 2.tv
4000 Roskilde
I København
Valby Tingsted 7, 1. sal
2500 København
Tidsbestilling
Ring eller skriv til mig for en tid
eller for en afklarende samtale.