Lene Bak – psykoterapeut, opstiller & supervisor
Psykoterapi, familieopstilling & supervision i Roskilde og København
Om Lene Bak
Det er mig, Lene Bak, der tager hånd om dig, når du starter i psykoterapi.
Effektiv psykoterapi
Som psykoterapeut kan jeg på en professionel måde hjælpe dig med at udrede den problematik, du vil arbejde med, så du kan komme tilbage til dit liv – stærkere og mere rodfæstet i den du er.
Klinik i Roskilde og København
Jeg er selvstændig psykoterapeut og tilbyder psykoterapi i min egen praksis i Algade 28a. 2. sal i Roskilde samt i Valby Tingsted 7, 1. sal, 200 m fra Valby St. i København. Desuden har jeg siden 2011 været fast tilknyttet EUC i Køge som skolepsykolog og siden 2019 været en fast del af behandlingsteamet på dag- og skolebehandlingstilbudet Søgården i Hvalsø, vest for Roskilde, som individuel psykoterapeut og familieterapeut.
Erfaring og kompetencer
Jeg har stor erfaring med temaer som:
- Identitets-problematikker som følge af store skift i livet
- Nybagte forældre – fra kærestepar til familie – hvordan håndterer vi det?
- Krise som følge af fyring, sygdom, skilsmisse – hvad vil jeg nu?
- Stressramt – hvordan finder jeg tilbage til mig selv og kommer videre?
- Min teenager har problemer eller er ulykkelig – hvad gør jeg?
- Mine børn flytter hjemmefra – hvem er jeg nu?
- Problematiske relationer til forældre, søskende, kolleger eller partner
- Lavt selvværd og/eller svigtende selvtillid
- Skyld og skam
- Tomhed, tristhed, manglende livslyst
- Dødsfald, sorg og savn
Undervisning, rådgivning & psykoterapi
Jeg har desuden mange års undervisningserfaring som lektor i handelsgymnasiet og med rådgivning af bl.a. selvmordstruede og voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
Endvidere har jeg erfaring med individuel- og gruppeterapi for unge voksne fra misbrugshjem i TUBA i København og med gruppeterapi for mænd, der slås med senfølger efter seksuelt misbrug i opvæksten.
Måske har du spørgsmål og bliver usikker på, hvad du har brug for. Hvis du er i tvivl, så ring og få en snak. Det koster ingenting.
Er jeg den rigtige terapeut for dig?
For at du kan få udbytte af et terapiforløb, kræver det, at du føler, at kemien er god imellem os.
God kemi?
Du skal føle dig tryg og have en fornemmelse af, at du kan føle tillid i samarbejdet med mig. Nogle beskriver det som en ”god mavefølelse”, andre som ”god kemi”, og i al sin enkelhed går det ud på, at du kan føle dig i gode hænder og godt tilpas i rummet sammen med mig.
Vær tro mod dig selv
Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og er tro mod din fornemmelse. Nogle kan mærke tilliden allerede i telefonen, men for de fleste kræver det et møde og en snak at blive helt sikker. Tillid skal ofte fortjenes og udvikles over tid.
Ring og få en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl.
.
Min arbejdserfaring og uddannelse
Lene Bak
Cand.ling.merc.
Psykoterapeut MPF
Systemisk opstiller
Supervisor
Kontakt mig
Klinikadresse
I Roskilde
Algade 28a, 2.tv
4000 Roskilde
I København
Valby Tingsted 7, 1. sal
2500 København
Tidsbestilling
Ring eller skriv til mig for en tid
eller for en afklarende samtale.