Tilknytning, tilhørighed og samvittighed er centrale begreber inden for opstilling. Som menneskers er vores evne til at omgås med andre socialt præget af de erfaringer, vi får tidligt i livet i samspil med vores tidlige omsorgspersoner. Tilknytningen danner grundlag for måden vi indgår i relationer til andre gennem hele livet. Vi har alle en mental ”rygsæk” med os, som påvirker den måde vi er i verden på. Vi er sociale væsner og har især som børn brug for at høre til for at overleve. Vores evne til at tilpasse os familiens normer og mønstre bliver den skabelon, vi senere bærer med os. Skam, skyld og samvittighed er midler til at afstemme vores udtryk og handlinger, så vi opfører os rigtigt ifht. familiens normer. Børn er derfor dybt loyale ifht. deres forældre og de fremherskende normer i familien.
Det er således en naturlig ‘reaktion’ for et barn at påtage sig andres skyld eller ansvar, for at sikre familiens trivsel og velbefindende. Opstillingens grundlægger Bert Hellinger taler om ‘blind eller destruktiv kærlighed’, når et barn ud af loyalitet med sit system bliver det, som systemet forventer. Om nødvendigt på bekostning af barnets egen sandhed eller med eget liv som indsats.
Dårlig samvittighed
Når vi som medlemmer af familien forbryder os mod – eller trodser – familiens og andre gruppers normer, får vi dårlig samvittighed. Vi føler skyld og skam og vi føler os måske nødsaget til at undskylde, bede om godt vejr og indordne os på ny, for at vi igen kan høre til. Udviklingsprocessen henimod at blive voksen og stå på egne ben handler bl.a. om at lære at bære sit ansvar og rumme den dårlige samvittighed, skylden og skammen, så vi ikke automatisk kontrolleres af vores dårlige samvittighed, men tør stå i det, der for os føles rigtigt og sandt – uanset hvad familien måtte mene.
Inden for opstilling skelnes der mellem forskellige former for samvittighed. Der er den personlige samvittighed, som vi mærker i os selv, og hvor dualiteter som fx godt & ondt, rigtigt & forkert eksisterer.
Desuden er der den systemiske samvittighed, som er gruppens kollektive samvittighed. Den omfatter de (ofte ubevidste) normer, regler, krav og forventninger, der gælder i et givet system. Den systemiske eller kollektive samvittighed sættes over den personlige samvittighed. I den kollektive samvittighed gælder det som tidligere nævnt, at alle har ret til at høre til og fx at uafsluttede uenigheder og upassende handlinger etc. skal ses, anerkendes og inkluderes for at et system kan være i balance.
Endelig opereres der også med en Integral samvittighed, som er den større altinkluderende helhed. Et niveau, som ligger langt ud over dualitet og vurdering.
Bevægelser i en opstilling
I opstillingsarbejdet flytter vi fokus fra det individuelle, personlige til det familiemæssige. Fra det opsplittede hen imod det samlede. Fra tidligt indlærte overlevelsesstrategier og handlemønstre henimod de oprindelige, primære følelser.
I en systemisk opstilling eksternaliserer klienten sit indre billede af fx en familierelation ved fysisk at ’opstille’ den/de forviklede relation(er) og lade repræsentanter indtage de forskellige involverede familiemedlemmers plads i systemet.
Klienten vælger repræsentanter for sine familiemedlemmer blandt de andre medlemmer af gruppen og placerer dem intuitivt i lokalet, så deres positioner ifht. hinanden føles på samme måde som de oprindeligt føltes i familien. Repræsentanternes holdning, perceptioner i form af følelser og sansninger, deres afstand og retning ifht. hinanden taler sit eget sprog om de indbyrdes relationer. Repræsentanterne bliver til en levende model af den oprindelige familie. Det bliver tydeligt, at en familie er et levende system:
Med Bert Hellinger ord ‘begynder repræsentanterne at få følelser og tanker, der ligger meget tæt på dem, familiens medlemmer havde – uden forhåndsviden’.
Feltet
Når repræsentanter opstilles, kommer de kontakt med ’the Knowing Field’. Det vil sige, at de bliver i stand til at føle, sanse og agere ’som om de var’ den person, de repræsenterer. Opstillingens facilitator indsamler feltets informationer gennem repræsentanternes perceptioner og skaber mulighed for at afslutte, forsone eller forløse hidtil uafsluttede handlinger.
I løbet af opstillingsprocessen kan systemet udvides til også at omfatte repræsentanter for fx klientens forældre eller andre relevante familiemedlemmer. Repræsentanternes følelser og oplevelser bidrager til at synliggøre forviklingen og gennem nye indsigter kan forviklingen opløses og kærlighedens naturlige flow genoprettes.
Målet er at afdække underliggende konflikter og bringe dem frem i lyset og op på et bevidst plan hos klienten, så der skabes basis for et nyt følelsesmæssigt indre billede.
Kærlighedens naturlige flow
Metoden er enestående til at synliggøre skjulte, destruktive dynamikker i familien. Når først en dynamik er blevet synlig, kan vi arbejde på at ændre den og hermed genoprette den systemiske orden. Når forhindringen i kærlighedens naturlige flow fjernes, kan den igen flyde frit.
Et familiemedlem kan være symptombærer for et andet familiemedlem eller for hele familien. Symptomet er helt reelt og sandt – men konteksten er forkert. I en opstillingen bliver familiens interaktion tydelig og klienten kan fra sin plads på sidelinjen betragte sit system udefra – det fører ofte til overraskende indsigter.