Mange børn og unge vokser op med forældre, der uden utvivlsomt gør det bedste, de har lært, men som alligevel ikke helt magter at være de eller de forældre, barnet eller den unge har behov for. Ofte mangler de en stabil og forudsigelig voksen til at sætte trygge rammer om deres barndom og opvækst. Måske forsøger en eller begge forældre at håndtere problemer ved hjælp af alkohol, hash eller stoffer. Måske kommer det tit til konflikter, der nemt eskalerer og ender i utryghed, skænderier og vold. Et barn i en familie med misbrugsproblemer oplever tidligt, at blive selvstændig og være ‘den store og ansvarlige’, mens én eller begge forældre er ‘de små’, der har brug for hjælp. Måske er der mindre søskende, der skal tages hånd om. Ofte accepterer barnet at opgive egne behov til fordel for forældrenes.
Hvordan så det ud i din barndomsfamilie?
Opvækst i en dysfunktionel familie kan føre problemer og mønstre med sig, som spænder ben for dig som voksen.
Måske lærte du som barn:
- at være din fars eller din mors fortrolige – ”mors pige”, ”mors dreng”, ”fars pige” …
- at dække over din forælder/dine forældre og holde misbruget eller volden hemmeligt
- at påtage dig et stort ansvar for at tingene fungerede hjemme
- at tage ansvaret for en eller flere søskende
- at blive meget tidligt selvstændig
- at blive fantastisk god til at fornemme andres behov
- at give afkald på at mærke dine egne behov
Hvis du genkender dig selv i en eller flere af ovenstående sætninger, har du givetvis båret et for stort ansvar for tidligt i din familie.
Det kan komme til udtryk på forskellige måder i dit voksenliv:
- Jeg har svært ved at have tillid til andre
- Jeg har svært ved at stole på mine følelser
- jeg har svært ved at mærke mine behov
- jeg føler mig modløs og tom indeni
- jeg har svært ved at sige fra
- Jeg har svært ved at bede om hjælp
- Jeg er blevet så vred på det sidste, og ved ikke hvad jeg skal gøre
- jeg får nemt dårlig samvittighed over for min familie, venner eller kolleger
Kan du kende dig selv i et eller flere af disse udsagn? Sådan behøver det ikke at være. Selv gamle mønstre kan ændres med samtaleterapi.
Her kan du læse mere om barndommen som personlighedens fundament.