Som børn er vi fuldstændig afhængige af voksne. Vi har brug for omsorg, tryghed og kærlighed fra vores forældre eller andre betydningsfulde voksne. Alle børn har brug for at opleve, at de har betydning for andre, at de er elsket præcis som de er. Et positivt selvbillede, trivsel og udvikling kommer ikke af sig selv – det foregår altid i samspil med andre. For at trives og vokse har vi brug for omsorg på forskellige måder:
- På det ydre plan
- På det indre plan.
På det ydre plan har vi brug for trygge rammer, tøj og sund mad for at vokse fysisk og få stærke knogler og muskler. Den ydre vækst er vigtig, men den kan ikke stå alene. Vi skal også føle os godt tilpas inden i. For at vokse på det mere usynlige indre plan, har alle børn brug for at blive:
- elsket
- holdt om
- set på med kærlige øjne
- nusset om
- leget med
- respekteret i deres behov
- respekteret i deres grænser
- spejlet i de voksnes øjne og se sig selv reflekteret som vidunderlig og værdifuld
Learning by doing
De allerfleste forældre elsker deres børn og gør deres bedste for at give dem en god opvækst. Men livet som mor eller far er ikke altid lige nemt. Der findes ingen manual og som forældre ved vi langt fra altid, hvad vi skal gøre. Ofte er vi tilbøjelige til at give vores børn dét, vi selv inderst inde har ønsket eller savnet. Men det vil sjældent være hvad vores eget barn eller børn har brug for.
Når kærligheden bliver fordrejet
Kærligheden kan blive fordrejet i sit udtryk. En stresset far mister tålmodigheden og besindelsen og skælder ud eller slår. En deprimeret mor kan ikke overskue at være den voksne og barnet bliver for tidligt overladt til sig selv og får for tidligt for stort et ansvar. I barnets øjne har den voksne altid ret og når det møder vrede, ironiske eller triste forældre vil det påtage sig ansvaret og ubevidst tænke: Det er min skyld, – jeg ikke er god nok. Jeg gør det ikke godt nok.
Barnet vil påtage sig ansvaret for at holde far og mor glade. En helt urimelig og umulig opgave for et barn. Forældrene er de store og barnet er den lille. De store skal passe på de små. Ikke omvendt. Samtidig er det vigtigt at slå fast: De perfekte forældre og den perfekte barndom findes ikke. Alle får knubs med på vejen. Alle forældre er blot mennesker med de fejl og mangler, der nu hører med. Men det er vigtigt, at vi som voksne selv tager ansvaret for vores vrede eller depression, osv. og sætter ord på det i forhold til vores børn.
Den voksne skal tage ansvaret, ikke barnet.
Her kan du læse mere om hvordan barndommens roller kan spænde ben for os som voksne