The post Overgangsalder som springbræt for udvikling og vækst appeared first on essenzen.dk.

Han havde altid været meget pligtopfyldende og klaret sig godt i skolen. Det var tydeligt, at han stillede høje krav til sig selv og sine karakterer. Han havde altid været i stand til at give den en skalle op til eksamen og han brystede sig af at være en arbejdshest, der kunne læse hele natten, hvis det var nødvendigt, for at opnå det ønskede resultat.

En indre dæmonisk kommandant

Nu var der imidlertid et problem, som han ikke vidste hvordan han skulle håndtere og som han samtidig havde svært ved at tale om, fordi han følte sig skamfuld. Efter et par tilløb fortalte han beklemt, at han havde en indre stemme, der kommanderede med ham … Hans læge havde talt om OCD. Han tav og så ned i gulvet, mens han ventede på min reaktion. Han var bange for, at han var ved at blive skør.

Jeg beroligede ham og sagde, at jeg tror vi har mange forskellige delpersonligheder eller egodele,  som fører mange, forskellige indre dialoger. Så trak han vejret dybt og fortsatte: Stemmen havde været der i et stykke tid. I starten kunne han overdøve den eller lukke den ude, men nu var den taget til i styrke og han kunne ikke længere overhøre den. Samtidig blev den mere og mere vred og kritisk – og insisterede på at han skulle gøre specielle ting, fx igen og igen tjekke at komfuret var slukket eller at døren var låst. Først når han gav efter og tjekkede, blev stemmen stille. Men det varede sjældent længe.

Den unge mand var glad for sit studie, havde gode studiekammerater og en dejlig kæreste. Men han var dybt ulykkelig, for han frygtede, at han var på vej til at miste det hele på grund af stemmen og sin underlige opførsel, som blev sværere og sværere at skjule for omgivelserne.

Stemmen blev til en lille dreng

I terapien begyndte vi at arbejde med stemmen. Skridt for skridt tegnede der sig et billede af, hvad der foregik i hans indre univers. I en opstilling blev det klart for ham, at der bag stemmen gemte sig en lille skrækslagen dreng, som havde brug for hans hjælp og støtte frem for at blive overdøvet eller lukket ude.

Den opstilling blev et afgørende vendepunkt. Fra det tidspunkt stoppede den unge mand med at bekæmpe den kritiske stemme og begyndte i stedet at lytte til, acceptere og integrere den side af sig selv. Efterhånden fik han modet til at fortælle først sin kæreste og senere sine nærmeste venner om sit arbejde med stemmen.

Terapien forløb over to år, hvor vi arbejdede med selvomsorg og med at kaste lys over de dynamikker, der lå til grund for stemmens opståen og med at integrere de nye indsigter.

Et års tid efter terapiforløbet var afsluttet, modtog jeg en hilsen. Den unge mand var blevet kandidat og havde fået job. Han og kæresten var stadig sammen og havde det godt. Han arbejdede fortsat med de indsigter, han havde fået og følte han var på ret spor.

The post Systemisk opstilling ændrede kritiske indre stemmer appeared first on essenzen.dk.

Nogle perioder i livet giver større mulighed for forandring og udvikling end andre. Her sker udviklingen ikke bare i små på-hinanden-følgende skridt, men i store spring. Et indre mentalt vindue åbner sig, hvor psyken er parat til forandring og vækst. Det drejer sig om de store overgangsfaser i livet: i puberteten (overgang fra barn til voksen), under graviditeten (overgang fra kvinde til mor eller mand til far) og i overgangsalderen (fra frugtbarhed til menopause / andropause, energi og hukommelse, der ‘fader’ og børn der flytter hjemmefra).

Sårbarhed som katalysator for udvikling

I livets overgangsfaser er psyken er mere modtagelig og fleksibel, og vi kan lettere få adgang til vores under­bevidsthed. Vi siger tit, at mennesker i disse livsfaser er mere sårbare eller psykisk sarte. Denne sårbarhed – eller åbenhed – er positiv, fordi den fungerer som katalysator for udvikling: Når vi tør – eller tvinges til – at se indad og møde os selv, lærer vi noget om, hvem vi er.

Udnyttet på den rette måde kan udviklingsmulighederne i disse overgangsfaser føre til, at vi styrkes, modnes og står bedre rustet til at klare de næste perioder i livet.

Krise som springbræt til vækst

Det er almindeligt, at vi oplever kriser i livets overgangsfaser. Selvom en krise kan være drøj, udgør den ikke et problem i sig selv. Kun hvis vi går i stå og ikke magter at håndtere overgangen og komme videre i livet, kan der opstå alvorlige problemer.

Udover livets naturlige overgangsfaser, kan oplevelser som fyring, sygdom eller dødsfald blandt vores nære også medføre kriser.

I vores ende af verden bliver livets overgangsfaser ofte betragtet som enten positive eller negative. Teenagealderen beskrives ofte som besværlig, både for den unge selv og også ofte for den unges omgivelser. Graviditet, fødsel og forældreskab ses ofte som en stor oplevelse og positiv begivenhed – mens overgangsfasen midt i livet ofte beskrives negativt med fokus på tab af fertilitet og ungdom.

Det giver et forenklet og begrænset syn på overgangsperioder, som reelt indebærer både nye muligheder og tab, både sorg og glæde. Hver overgangsfase rummer sine unikke muligheder for indsigt og vækst.

Fællesnævner: Identitet

Fælles for livets overgange er, at de drejer sig om identitet. Hver overgangsfase udfordrer os på vores identitet. Den opfattelse, vi har haft af os selv hidtil, og den måde, vi har håndteret problemer på, slår ikke længere til. I disse perioder søger vi svar på spørgsmål som: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er vigtigt for mig? Hvor vil jeg hen?

Der opstår også eksistentielle spørgsmål – tanker om livet og døden, om meningen med det hele.

For en stund rettes opmærksomheden indad, så man kan finde sine ben og sin identitet i den nye periode af livet og blive i stand til at vælge retning og indhold i den nye livsfase.

I overgangsfaser kommer temaer fra svære perioder tidligere i livet ofte i spil igen. Vi får mulighed for på ny at se på og arbejde med uafsluttede indre problemstillinger. Vi får mulighed for at forsøge at se mening i eller finde fred med livets tilskikkelser og vores trufne valg og fravalg, sørge over tab og spildte muligheder – og komme videre.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte mig ganske uforpligtende på 60296963.

Har du mod på mere? Her kan du læse om barndommen som personlighedens fundament. Og her om at blive kidnappet af gamle handlemønstre.

The post Overgangsfase? Klar … Parat … Selvudvikling! appeared first on essenzen.dk.

The post Ofte stillede spørgsmål ved start i terapi appeared first on essenzen.dk.

Hvordan så det ud i din barndomsfamilie?

Opvækst i en dysfunktionel familie kan føre problemer og mønstre med sig, som spænder ben for dig som voksen.

Måske lærte du som barn:

• at være din fars eller din mors fortrolige – ”mors pige”, ”mors dreng”, ”fars pige” …
• at dække over din forælder/dine forældre og holde misbruget eller volden hemmeligt
• at påtage dig et stort ansvar for at tingene fungerede hjemme
• at tage ansvaret for en eller flere søskende
• at blive meget tidligt selvstændig
• at blive fantastisk god til at fornemme andres behov
• at give afkald på at mærke dine egne behov

Hvis du genkender dig selv i en eller flere af ovenstående sætninger, har du givetvis båret et for stort ansvar for tidligt i din familie.

Det kan komme til udtryk på forskellige måder i dit voksenliv:

• Jeg har svært ved at have tillid til andre
• Jeg har svært ved at stole på mine følelser
• jeg har svært ved at mærke mine behov
• jeg føler mig modløs og tom indeni
• jeg har svært ved at sige fra
• Jeg har svært ved at bede om hjælp
• Jeg er blevet så vred på det sidste, og ved ikke hvad jeg skal gøre
• jeg får nemt dårlig samvittighed over for min familie, venner eller kolleger

Kan du kende dig selv i et eller flere af disse udsagn? Sådan behøver det ikke at være. Selv gamle mønstre kan ændres med samtaleterapi.

Her kan du læse mere om barndommen som personlighedens fundament.

The post Opvækst i en dysfunktionel familie? – træd ud af barndommens skygge appeared first on essenzen.dk.

Måden vores liv udfolder sig på, vores følelse af at være tro mod ‘den vi dybest set er’ og graden af lykke vi oplever, vil ofte være tæt forbundet med i hvor høj grad vi matcher vores forældres oprindelige bestilling mht. køn, udseende, temperament, evner, adfærd, etc.

Hvilke håb, forventninger og roller ventede på dig, da du blev født?

Måske lærte du som barn:

• at være din fars eller din mors fortrolige – ”mors pige”, ”mors dreng”, ”fars pige” …
• at udleve en livsdrøm, som en af dine forældre ikke formåede
• at blive fantastisk god til at fornemme andres behov
• at tage ansvaret for en eller flere søskende eller for at tingene fungerede hjemme
• at blive meget tidligt selvstændig og uafhængig
• at leve op til andres forventninger til dig
• at give afkald på at mærke dine egne behov

Hvis du genkender dig selv i en eller flere af ovenstående sætninger, har du givetvis båret et for stort ansvar for tidligt i din familie og påtaget dig en rolle på bekostning af egne behov.

Det kan komme til udtryk på forskellige måder i dit voksenliv

• Jeg føler mit liv køre forbi, uden jeg rigtig er med
• jeg har svært ved at føle med sikkerhed, hvad jeg har behov for
• jeg føler mig modløs og tom indeni
• jeg føler en indre uro eller rastløshed, som jeg har svært ved at sætte ord på
• jeg er styret af hvad andre tænker om mig
• jeg får nemt dårlig samvittighed over for min familie eller kolleger

Kan du kende dig selv i et eller flere af disse udsagn? Sådan behøver det ikke at være. Systemopstilling kan kaste lys over usynlige loyaliteter og selv gamle mønstre kan ændres.

Her kan du læse om barndommen som personlighedens fundament og om hvordan du kan undgå at blive kidnappet af gamle mønstre.

The post Når barndommens roller spænder ben for os som voksne appeared first on essenzen.dk.

Et rigt indre liv i overensstemmelse med ens inderste kerne og i forbindelse med sjælens stemme kan sagtens kombineres med et ydre liv med job og familie.

Spiritualitet behøver ikke være knyttet til en bestemt religion og det er ikke nødvendigt at tilbringe flere år i et fjerntliggende, afsondret kloster for at komme i kontakt med sjælen og mærke intuitionen. Det er en gave, vi alle har umiddelbar adgang til. Omdrejningspunktet er troen på et guddommeligt princip og på at vi alle er gensidigt forbundne. Om du så er kristen, buddhist, muslim eller blot har en tro på at være en del af noget større, er mindre væsentligt.

“Kend dig selv,” stod der over indgangen til Apollon-templet i Delfi og mange spirituelle vejledere har rådet søgende til at søge sandheden i sig selv. En måde at få kontakt til sit indre følelsesliv og lære sig selv at kende er gennem mindfulness og meditativ praksis. Lær at følge dit hjerte, eller din gut feeling og lad dig styre af dit indre, fremfor at lade dig styre af hændelser eller ting uden for dig selv. Spiritualitet kan være det, der skaber balance og mening i livet.

Psykosyntesen rummer plads til både din sjæl og din tro. Det er en positiv psykologi og en nænsom terapiform, som fokuserer på menneskets potentialer og muligheder for udvikling. Dens sigte er at skabe indre balance og selvrealisering gennem selvindsigt. Den skaber forbindelse til vilje og kreativitet og støtter dig til at få kontakt til din dybeste indre verden og følelsen af mening i tilværel­sen.

Psykosyntesen har sine rødder i den humanistisk-eksistentielle psykologi og blev oprindeligt formuleret som teori af den italienske psykiater Roberto Assagioli (1888–1974) i begyndelsen af 1900-tallet.

Psykosyntesen i dag

Psykosyntesen anvendes på mange forskellige områder fx inden for undervisning,  social- og sundhedsvæsnet, organisationsudvikling, konflikthåndtering, kunstnerisk virksomhed og andet kreativt arbejde og ikke mindst som metode til selvudvikling og -realisering såvel individuelt som i grupper.

Der findes over 50 institutitioner over hele verden, bl.a. i Sverige, England, Tyskland, Holland, Schweiz, Frankrig, Italien, Grækenland og USA, som beskæftiger sig med forskning og uddannelse inden for psykosyntesen.

The post Psykoterapi og spiritualitet appeared first on essenzen.dk.

Jo – absolut! Men paradoksalt nok kan det være nødvendigt at huske for at kunne glemme.

De situationer fra tidligere, hvor du blev svigtet og dine grænser blev overtrådt, efter­lader sig spor i din personlighed. Det liv, du har levet indtil nu, har du med dig i en form for mental rygsæk.

Overlevelsesstrategier

Som børn og unge opfinder vi strategier til at håndtere de svære oplevelser, vi har været ude for. Afhængig af alder og tilhørende udviklingsniveau kan mulige strategier fx være:

• at lukke øjne og ører og lade som ingenting
• at blive vred og skælde ud
• at blive trodsig, smække med døren og gå
• at bryde ud i gråd
• at fryse til is og blive handlingslammet
• at sige Ja – selvfølgelig, selvom du mener: NEJ – under ingen omstændigheder!

Afhængig af situationen, kan det være passende at bryde ud i gråd eller smække med døren. Men selv når du er voksen, og hvor du i kraft af din alder og selvstændighed formodes at kunne tage vare på dig selv og agere som en på din alder, kan du blive kapret af og fanget i et gammelt mønster og reagere præcist, som dengang du var barn. Når det sker, er din reaktion uhensigtsmæssig:

• En konflikt er under opsejling, men i stedet for at reagere med fornuft og ro og tale for dine synspunkter, bliver du utryg, føler dig svigtet og begynder at græde.

• I en anden tilspidset situation hidser du dig op og skælder voldsomt ud og ender med at gå og smække med døren.

Hvad blev der af den fornuftige, ansvarlige voksne? Du blev kapret af en gammel strategi, som for længst havde overskredet sin udløbsdato.

Mental oprydning

I stedet for at hjælpe dig, spænder din strategi nu ben for dig og skaber problemer i dit voksne liv. Det er tid til en mental oprydning og en opdatering.

Nogle af de ubehagelige oplevelser, der har formet din barndoms strategier, kan også begynde at røre på sig. Når tiden er inde, kan de begynde at rumstere. De presser sig på og vil frem i lyset i håb om at de rette vækstbetingelser nu kan skabes, så det potentiale, der ligger gemt i dem, kan udvikles og gro. Du vil måske føle det som en indre uro, eller en ubehagelig spænding, der vokser. Eller de begynder at dukke op i dine drømme.

Hvad skal der til, for at vi kan slippe fri af fortidens begrænsninger? Hvordan kan vi tæmme vores indre dæmoner og lægge fortiden bag os og komme videre?

I ethvert menneske findes en grundlæggende indre drivkraft i retning af vækst, modning og heling. Selvom det kan lyse paradoksalt, har vi ofte brug for at huske for at kunne glemme. For at heles har vi ofte brug for at se tilbage og mærke de følelser, vi ikke måtte eller kunne udtrykke som børn. Og vi har brug for at sætte ord på de traumatiske oplevelser, som vi ikke havde mulighed for at udtrykke dengang, vi oplevede dem.

Min opgave som psykoterapeut er at støtte denne naturlige proces og give dig mulighed for at opdage, udforske og udvikle dine egne indre ressourcer og arbejde frem imod at sætte dig selv fri.

Jeg bliver din guide på den rejse, hvor du møder nye sider af dig selv og bliver en stærkere og mere autentisk version af dig selv.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan træde ud af barndommen skygge eller om hvordan tidligt indlærte roller kan spænde ben for os som voksne.

The post Bliver du kidnappet af gamle handlemønstre? appeared first on essenzen.dk.

• På det ydre plan
• På det indre plan.

På det ydre plan har vi brug for trygge rammer, tøj og sund mad for at vokse fysisk og få stærke knogler og muskler. Den ydre vækst er vigtig, men den kan ikke stå alene. Vi skal også føle os godt tilpas inden i. For at vokse på det mere usynlige indre plan, har alle børn brug for at blive:

• elsket
• holdt om
• set på med kærlige øjne
• nusset om
• leget med
• respekteret i deres behov
• respekteret i deres grænser
• spejlet i de voksnes øjne og se sig selv reflekteret som vidunderlig og værdifuld

Learning by doing

De allerfleste forældre elsker deres børn og gør deres bedste for at give dem en god opvækst. Men livet som mor eller far er ikke altid lige nemt. Der findes ingen manual og som forældre ved vi langt fra altid, hvad vi skal gøre. Ofte er vi tilbøjelige til at give vores børn dét, vi selv inderst inde har ønsket eller savnet. Men det vil sjældent være hvad vores eget barn eller børn har brug for.

Når kærligheden bliver fordrejet

Kærligheden kan blive fordrejet i sit udtryk. En stresset far mister tålmodigheden og besindelsen og skælder ud eller slår. En deprimeret mor kan ikke overskue at være den voksne og barnet bliver for tidligt overladt til sig selv og får for tidligt for stort et ansvar. I barnets øjne har den voksne altid ret og når det møder vrede, ironiske eller triste forældre vil det påtage sig ansvaret og ubevidst tænke: Det er min skyld, – jeg ikke er god nok. Jeg gør det ikke godt nok.

Barnet vil påtage sig ansvaret for at holde far og mor glade. En helt urimelig og umulig opgave for et barn. Forældrene er de store og barnet er den lille. De store skal passe på de små. Ikke omvendt. Samtidig er det vigtigt at slå fast: De perfekte forældre og den perfekte barndom findes ikke. Alle får knubs med på vejen. Alle forældre er blot mennesker med de fejl og mangler, der nu hører med. Men det er vigtigt, at vi som voksne selv tager ansvaret for vores vrede eller depression, osv. og sætter ord på det i forhold til vores børn.

Den voksne skal tage ansvaret, ikke barnet.

Her kan du læse mere om hvordan barndommens roller kan spænde ben for os som voksne

The post Barndommen som personlighedens fundament appeared first on essenzen.dk.

De gode minder og historier kan vi dvæle ved og hente energi fra. Modsat forholder det sig med de dårlige eller traumatiserende oplevelser. Dem skubber vi til side og vender os væk fra. Med forskelligt held. Nogle gange lykkes det. Andre gange kommer de på uventet besøg, når vi slapper af. For eksempel når vi lægger os til at sove. Eller i de dukker op i vores drømme. Nogle gange er det – paradoksalt nok – nødvendigt at huske for at kunne glemme og kunne komme videre.

Vi har brug for at stoppe op. Mærke efter. Og få fjernet de mentale sten, vi går rundt med i skoen. Vi har behov for at justere den mening, vi tilskrev de skræmmende oplevelser. Brug for at blive mindet om, at det er overstået. Det skræmmende er forbi – og vi overlevede. Det svære vi har oplevet, bor i os og skal have en plads. Men det skal ikke fylde det hele.

Du er på rette sted

Du er kommet til det rette sted, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af disse udsagn:

• Jeg sidder fast i en negativ spiral – er ulykkelig og tom inden i og kan ikke finde livsglæden
• Jeg har svært ved at mærke mine behov og hvad jeg har lyst til
• Jeg stresser rundt uden tid til mig selv
• Jeg har svært ved at koncentrere mig og sover dårligt
• Jeg føler mit liv kører forbi, uden at jeg rigtig er med
• Jeg får tit dårlig samvittighed over for min familie eller kolleger

Samtaleterapi drejer sig om dig. Du får tid og plads til at mærke dig selv og få arbejdet med de ting, du tumler med. Sammen skaber vi et rum, hvor du bliver hørt og set, som den du er.

Her kan du se mere om hvordan terapien foregår.

I hvert eneste menneske findes en grundlæggende drivkraft mod heling, vækst og modning. En iboende trang til selvrealisering. Min opgave er at støtte denne naturlige proces i dig. Give dig mulighed for at få øje på, udforske og udvikle din egen vilje. Fortælle din historie og finde tilbage til den du er.

Læs mere her om barndommen som personlighedens fundament.

The post Kroppen husker appeared first on essenzen.dk.