Det er således en naturlig ‘reaktion’ for et barn at påtage sig andres skyld eller ansvar, for at sikre familiens trivsel og velbefindende. Opstillingens grundlægger Bert Hellinger taler om ‘blind eller destruktiv kærlighed’, når et barn ud af loyalitet med sit system bliver det, som systemet forventer. Om nødvendigt på bekostning af barnets egen sandhed eller med eget liv som indsats.

Dårlig samvittighed

Når vi som medlemmer af familien forbryder os mod – eller trodser – familiens og andre gruppers normer, får vi dårlig samvittighed. Vi føler skyld og skam og vi føler os måske nødsaget til at undskylde, bede om godt vejr og indordne os på ny, for at vi igen kan høre til. Udviklingsprocessen henimod at blive voksen og stå på egne ben handler bl.a. om at lære at bære sit ansvar og rumme den dårlige samvittighed, skylden og skammen, så vi ikke automatisk kontrolleres af vores dårlige samvittighed, men tør stå i det, der for os føles rigtigt og sandt – uanset hvad familien måtte mene.

Inden for opstilling skelnes der mellem forskellige former for samvittighed. Der er den personlige samvittig­hed, som vi mærker i os selv, og hvor dualiteter som fx godt & ondt, rigtigt & forkert eksisterer.

Desuden er der den systemiske samvittighed, som er gruppens kollektive samvittighed. Den omfatter de (ofte ubevidste) normer, regler, krav og forventninger, der gælder i et givet system. Den systemiske eller kollektive samvittighed sættes over den personlige samvittighed. I den kollektive samvittighed gælder det som tidligere nævnt, at alle har ret til at høre til og fx at uafsluttede uenigheder og upassende handlinger etc. skal ses, anerkendes og inkluderes for at et system kan være i balance.

Endelig opereres der også med en Integral samvittighed, som er den større altinkluderende helhed. Et niveau, som ligger langt ud over dualitet og vurdering.

Bevægelser i en opstilling

I opstillingsarbejdet flytter vi fokus fra det individuelle, personlige til det familiemæssige. Fra det opsplittede hen imod det samlede. Fra tidligt indlærte overlevelsesstrategier og handlemønstre henimod de oprindelige, primære følelser.

I en systemisk opstilling eksternaliserer klienten sit indre billede af fx en familierelation ved fysisk at ’opstille’ den/de forviklede relation(er) og lade repræsentanter indtage de forskellige involverede familie­medlem­mers plads i systemet.

Klienten vælger repræsentanter for sine familiemedlemmer blandt de andre medlemmer af gruppen og placerer dem intuitivt i lokalet, så deres positioner ifht. hinanden føles på samme måde som de oprindeligt føltes i familien. Repræsentanternes holdning, perceptioner i form af følelser og sansninger, deres afstand og retning ifht. hinanden taler sit eget sprog om de indbyrdes relationer. Repræsentanterne bliver til en levende model af den oprindelige familie. Det bliver tydeligt, at en familie er et levende system:

Med Bert Hellinger ord ‘begynder repræsentanterne at få følelser og tanker, der ligger meget tæt på dem, familiens medlemmer havde – uden forhåndsviden’.

Feltet

Når repræsentanter opstilles, kommer de kontakt med ’the Knowing Field’. Det vil sige, at de bliver i stand til at føle, sanse og agere ’som om de var’ den person, de repræsenterer. Opstillingens facilitator indsamler feltets informationer gennem repræsentanternes perceptioner og skaber mulighed for at afslutte, forsone eller forløse hidtil uafsluttede handlinger.

I løbet af opstillingsprocessen kan systemet udvides til også at omfatte repræsentanter for fx klientens forældre eller andre relevante familiemedlemmer. Repræsentanternes følelser og oplevelser bidrager til at synliggøre forviklingen og gennem nye indsigter kan forviklingen opløses og kærlighedens naturlige flow genoprettes.

Målet er at afdække underliggende konflikter og bringe dem frem i lyset og op på et bevidst plan hos klienten, så der skabes basis for et nyt følelsesmæssigt indre billede.

Kærlighedens naturlige flow

Metoden er enestående til at synliggøre skjulte, destruktive dynamikker i familien. Når først en dynamik er blevet synlig, kan vi arbejde på at ændre den og hermed genoprette den systemiske orden. Når forhindringen i kærlighedens naturlige flow fjernes, kan den igen flyde frit.

Et familiemedlem kan være symptombærer for et andet familiemedlem eller for hele familien. Symptomet er helt reelt og sandt – men konteksten er forkert. I en opstillingen bliver familiens interaktion tydelig og klienten kan fra sin plads på sidelinjen betragte sit system udefra – det fører ofte til overraskende indsigter.

The post Tilknytning, tilhør og samvittighed appeared first on essenzen.dk.

Mine klienter kommer med mange forskellige problemstillinger: Angst, depression, lavt selvværd, stress, ukontrollable raserianfald, mm. Når vi begynder at arbejde, viser det sig tit, at problemet er skabt af et gammelt traume, som hører til et helt andet sted i familiesystemet.

Små børn er eksperter i at føle og sanse

Som børn – længe før vi får et sprog – er vi eksperter i at føle og sanse. Vi fornemmer, hvad der sker omkring os. Vi bliver præget af det, vi oplever, og af  de stemninger og følelsesmæssige sansninger, vi fornemmer som små. Ubevidst bærer vi disse prægninger med os videre i livet. De bliver en integreret del af dem, vi er.

Var glæde, latter og sorgløshed en del af stemningen i vores barndomshjem, bærer vi det med os. Var utryghed, vrede og uforudsigelighed en del af stemningen, er det det, vi bærer med.

Mistede vi en yngre bror eller søster mens vi var helt små, var vores hjerne ikke udviklet nok til at sætte ord på oplevelsen. Men vi sansede vores forældres fortvivlelse og sorg. Vi fornemmede også, hvis mor blev deprimeret og forsvandt ind i sig selv. Vi mærkede at hun blev fjern og utilgængelig. Vi fornemmede også, at far forsvandt, hvis hans måde at klare sorgen var at begrave sig i arbejde. Sammenlagt efterlod det os måske med en følelse af ensomhed og udsathed.

Familiesystemets gamle traumer lever i os

Når livets naturlige ligevægt bliver forstyrret eller ødelagt opstår smerte, sygdom eller ulykke.

Oftere end vi er klar over, lever gamle traumer fra familiesystemet et ubevidst liv i os. De styrer os langt mere, end vi aner. De svæver i luften som spøgelser – usynlige og uhåndgribelige. Og de er umulige at gøre noget ved, fordi de ikke kan ses med det blotte øje.

Systemisk opstilling er unik til at kaste lys over ubevidste handlemønstre og skjulte loyaliteter. Når vi får øje på fortidens spøgelser, viser der sig nye veje ud af problemerne.

Her kan du læse mere om hvordan systemisk opstilling hjalp mod indre kritiske stemmer.

For at tilmelde dig info-aften om systemisk opstilling se mere her. Der er begrænsede pladser.

The post Hvem bærer byrderne i din familie? appeared first on essenzen.dk.

En bedstemor døde i barselsseng. Flere af børnebørnene er bange for selv at få børn. Bedstemorens død var en traumatisk begivenhed i familien med konsekvenser, der strækker sig over flere generationer. Bedstefaren følte sig skyldig i hendes død, fordi det var ham, der gjorde hende gravid. I opstillingen stilles hun foran sin mand og bliver bedt om at sige: ”At dø i barselsseng er en risiko jeg bærer som kvinde. Jeg accepterer den risiko og lever med den. Du er kun min mand”. Herefter kan manden slappe af og hans følelse af skyld fortager sig.                                                                                                   (The Healing Power of the Past, s. 193).

Den systemiske tilgang

Vi vælger ofte at se sygdomme eller ulykker som det enkelte individs problem. Men hvad nu hvis et problem i virkeligheden er løsningen på en ubalance, vi endnu ikke har fået øje på? Et symptom på en forvikling et helt andet sted i et større system?

Den systemiske tilgang sætter os i stand til at forstå og møde systemer, som en levende organisme, der har brug for at være hel, for at fungere.

En familie, en klasse, en virksomhed eller en gruppe af kolleger – kan hver især betragtes som et sammen­hængende system. Ubalancer mellem to medlemmer påvirker hele systemet. Og samtidig er hver enkelt person en del af det store system og derfor underlagt systemets regler og love.

Systemisk balance

Et system har sin egen indre orden og sine egne vilkår i relation til tilhør, balance og hierarki. Hvis noget fejler eller kommer i ubalance er et levende system kendetegnet ved, at det retter fokus på fejlen eller ubalancen. Når noget mangler, vil et system kompensere og forsøge at udligne manglen: Systemet skaber sin egen løsning.

Det er således vigtigt at respektere balancen mellem at give og at tage i et system. Desuden kræver systemet inklusion af alle, og insisterer samtidigt på, at omkostninger og konsekvenser af alle handlinger skal ses – ellers søges de modbalanceret andre steder i systemet.

Et system accepterer således ikke, at et medlem ekskluderes. Sker det alligevel, vil systemet vælge en anden person – ofte en yngre – fra samme system, for at sætte fokus på eksklusionen. Den yngre person, som systemet har valgt, vil måske mislykkes, blive syg eller komme ud for en ulykke, således at en balance kan genetableres. Denne måde at pege på det ekskluderede medlem, er systemets forsøg på en løsning. Systemets løsninger er ikke nødvendigvis de mest hensigtsmæssige – især ikke for det yngre, ulykkesramte familiemedlem.

Ved hjælp af systemisk opstilling kan vi få øje på ubalancer og finde frem til de underliggende forviklinger. Vi kan føre forviklingen tilbage til det sted, den hører hjemme og tilføre systemet det, der mangler, fx at inkludere det ekskluderede familiemedlem, hvilket på én og samme tid frisætter det yngre medlem af familien og genopretter balancen i systemet – på en mere hensigtsmæssig måde.

I systemisk opstilling anskues sygdom eller ulykke således ikke som det enkelte individs problem, men i stedet som konsekvensen af en ubalance og dermed et overordnet systemisk vilkår.

Hvis vi kaster vi os over det, som vi betragter som problemet og forsøger at løse det, uden først at have forstået og set problemet i sin rette sammenhæng, vil problemet for det første ikke blive løst og for det andet vil vi bidrage til yderligere ubalance fordi systemet vil producere flere løsninger, og dermed flere problemer. En negativ spiral er sat i gang.

Bert Hellinger har beskrevet principperne, der styrer disse dynamikker i et system. Hvis vi er opmærksomme på disse principper og dynamikker, vil vi ofte være i stand til at afdække og belyse de skjulte årsager til de problemer vi ser på overfladen: Symptomer på underliggende dynamikker.

The post Den systemiske tilgang appeared first on essenzen.dk.